En kærlig jagt efter sandheden

Ida Grøn prøver at finde frem til sandheden om sin farfar

Af
srj

Hvorfor sov farfar Otto med en skarpladt pistol ved sin side, indtil han smed den i havet i begyndelsen af 80'erne? Hvorfor tog han og hans elskede kone Dagmar pludselig til USA i 1952 og efterlod sig en blomstrende tandlægepraksis, for at tilbringe to år i New York og Montreal, som de intet husker fra?
Disse spørgsmål går instruktør Ida Grøn og hendes far på jagt i. En kærlig rejse, som begynder ved farfars avancerede godnathistorier og ender i anerkendelsen af, at vi ikke ved alt om dem vi elsker. Både Dagmar og Otto, Idas bedsteforældre lever i dag og selvom de ikke vil sige noget, så er de alligevel med til at historien folder sig ud i filmen i en kærlig jagt efter sandheden om dengang.
Ida Grøn siger i en pressemeddelelse: “Min intention har aldrig været at fremhæve eller dømme mine bedsteforældre. Men at forstå den kontekst de handlede i. Hvad foregik der egentlig? Hvorfor de gjorde som de gjorde?”
'Stay Behind - min farfars hemmelige krig' bliver vist i Reprisen 22. marts kl. 20 som en del af CPH:DOX:ON TOUR. srj

Publiceret 14 March 2017 08:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV