Foredrag:

Fremmed i Danmark

Hvordan er det at komme til Danmark fra en fremmed kultur? Det er der frdrag om på Teglporten

Af
Thomas Schiermacher

Aktivitetscenter Teglporten holder højskoledage om indvandring
Midt i diskussionen om indvandring arrangerer Aktivitetscenter Teglporten tre dage om emnet under overskriften ”En fremmed kommer til byen”. Her er det ikke luftige diskussioner om danskhed, men autentiske eksempler, endog hentet fra Birkerøds hverdag.
Hver dag får mødet besøg af en, der kom som fremmed med en anden kulturbaggrund og kan fortælle personligt om, hvordan det har været at bosætte sig i Birkerød. Det er Fari Hodanloo, der kom for ti år siden som flygtning fra Iran, og nu er leder af Netbutiks forretning i Birkerød Hovedgade. Sri Sai Das fra Indien, der i 40 år har arbejdet som ingeniør i Danmark, og kommer med sine erfaringer om og holdninger til, hvordan kulturerne bør og kan leve sammen og skabe synergi. Og sidst den franske ingeniør Luc de Visme, der har været 45 år i Danmark. Han er kendt for sit engagement i lokale forhold som Birkerød Torvedage og Birkerød Kunstforening.
Arrangementerne holdes 18., 19. og 20 april og er åbne for Rudersdals seniorer. Oplysning om pris og tilmelding findes på Teglportens hjemmeside.

Publiceret 12 April 2017 15:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV