Noller fortæller om alkoholmisbruget

Niels 'Noller' Olsen fra Brødrene Olsen har haft alkohol tæt inde på livet. Onsdag 4. oktober kl. 19 går han på scenen på Kulturcenter Mariehøj og fortæller om sit alkoholmisbrug, og hvordan han kom igennem det, efter at have været helt nede at vende.
En historie krydret med højdepunkter fra hans fantastiske karriere, livet som kunstner og eventyret med sin bror Jørgen. De færreste har levet et liv fyldt med så meget eventyr som ham. Omvendt er han i forhold til alkoholmisbruget langt fra alene.
Undersøgelser viser, at 860.000 danskere har et storforbrug af alkohol. I Rudersdal Kommune er der cirka 4.000, der drikker mere end højrisikogrænserne. Og 8.300 borgere udviser tegn på alkoholafhængighed.

Få hjælp i Teglporten

Teglporten – Rusmiddelcenter tilbyder gratis rådgivning og behandling til alle over 18 år, der har et alkoholmisbrug, og rådgivning, vejledning og støtte til pårørende.
Læs mere på www.rudersdal.dk/rusmiddelcenter.
jesl

Publiceret 27 September 2017 16:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV