Dansk-finsk 150 års-dag fejres

rund Ny Musik i Birkerød kan slå dørene op til en ganske særlig koncert, når Kroger Kvartetten og cellisten Jakob Kullberg søndag 1. oktober kommer og giver koncert i Mantziussalen.
Kroger Kvartetten spiller ved denne koncert værker af to modtagere af Léonie Sonnings Musikpris den danske komponist Per Nørgård og af den finske komponist Kaija Saariaho.
Ideen til koncerten kommer fra Jakob Kullberg, som gennem mange år haft et nært samarbejde med Per Nørgård, og først og fremmest er der tale om en koncert til fejring af, at Per Nørgård fylder 85 i år.
I de senere år har Jakob Kullberg også haft et samarbejde med den finske komponist Kaija Saariaho, og da denne fylder 65 i år, var det nærliggende at præsentere værker af de to komponister sammen.
Kroger Kvartetten udgøres ved denne lejlighed af Alexander Øllgaard, Maj Kullberg, Sanna Ripatti, og Jakob Kullberg.
Koncerten begynder klokken 19.30, og der sælges billetter ved indgangen.
jbe

Publiceret 29 September 2017 18:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV