Jens Ive fortæller om sin sygdom

Onsdag 4. oktober fortæller borgmester Jens Ive om sine oplevelser med sin egen hjertesygdom. Jens Ive blev i foråret 2017 opereret og kommer til Administrationscenteret ved Birkerød Bibliotek og fortæller om sine oplevelser i sundhedsvæsnet - på godt og ondt.

Sandwich og vin

Efterfølgende vil forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen fra Hjerteforeningen fortælle om Danmarks hjerters sundhedstilstand, med et specielt fokus på tilstanden for borgerne i Rudersdal kommune.
I anledning af Hjerteforeningens 10 års-jubilæum i Rudersdal Kommune byder arrangørerne, Rudersdal Hjerteforeningen, på en sandwich og et glas vin ved ankomsten til arrangementet, som finder sted mellem klokken 18.30 og 20.30 i Store Sal (2. sal)
Tilmelding med angivelse af navn og antal deltagere nødvendig per mail til rudersdal@hjerteforeningen.dk - begrænset antal pladser, maksimum to deltagere per medlem.
jbe

Publiceret 03 October 2017 10:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV