Rock:

Whole Lotta AC/DC

6. oktober kan AC/DC- fans opleve en naturtro kopi af deres yndlingsband, når coverbandet Back In Black kommer til MantziusLive i Birkerød.
Back in Black er ifølge nen pressemeddelelse det definitive danske bud på et AC/DC-coverband. Det esbjergensiske band har mange års erfaring som udøvere af australiernes stålsatte rock'n'roll og sætter en ære i at være så tæt på originalerne som muligt.

Klokker og kanoner

”Back In Blacks force er den sikre og troværdige levering af det klassiske AC/DC-repertoire med rod i 70-udgivelserne. Her taler vi om numre som 'Whole Lotta Rosie', 'Jailbreak', 'TNT' og ikke mindst 'Highway to Hell'. Man kan selvfølgelig også glæde sig til et par genhør med nyere klassikere fra tiden med Brian Johnson,” fortæller kunstnerisk leder, Mads Riishede.
”Det er rendyrket rock'n'roll, som er 100 procent øl og skråle-med-egnet med garanti for kirkeklokke i 'Hell Bells', kanoner i 'For Those About To Rock', skoleuniform til guitaristen og et vanvittigt sceneshow.”jbe

Publiceret 04 October 2017 18:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV