Æblejagt i barokhaven

På Gl. Holtegaard kan man i efterårsferien blandt andet også lave sit eget paptallerkenstel

Gl. Holtegaard inviterer til efterårsaktiviteter både inde og ude i efterårsferien.
Søndag 15. oktober kl. 14-16 vil billedkunstner og kunstformidler Mette Wille medbringe stabler af paptallerkener, farverige tuscher og en bunke af billeder fra kolonitiden.
Efter en inspirationstur i udstillingen, hvor der tales om udvalgte værker og den caribiske billedkunstner La Vaughn Belles kunstværk nærstuderes, går deltagerne i værkstedet.
Her er der mulighed for at klippe kolonibillederne ud i mange dele og overføre dem på paptallerkener, eller selv kreere sit helt eget paptallerkenstel.
Tilmelding på mail gl-holtegaard@rudersdal.dk.

Find den listige æbletyv

I hele efterårsferien kan børn og barnlige sjæle i barokhaven gå på jagt efter den listige æbletyv, der har stjålet gartnerens æbler. Der venter en belønning for enden af æblejagten. Æblejagten er gratis, og skattekortet kan hentes i billetsalget. I anledning af 100-året for salget af De Vestindiske Øer undersøger Gl. Holtegaards efterårsudstilling vores fælles kolonihistorie og den magt og afmagt, som er forbundet med dette kapitel i Danmarkshistorien. Udstillingen præsenterer ældre værker og kulturhistorisk materiale samt samtidskunst fra ind- og udland, der bl.a. vil perspektivere emner som slaveri.
jesl

Publiceret 12 October 2017 10:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV