Populære sange i Bistrup Kirke

koncert Søndag 12. november kl. 15 lyder der populære toner i Bistrup Kirke, når Grundfoskoret kommer på besøg og giver koncert. Fra repertoiret kan nævnes sange af Sebastian og Tim Christensen og kendte sange fra musicalverdenen som ’Over the Rainbow’, ’Løvernes konge’ og ’Sound of Music’. Endelig er der også et par salmer og gospelnumre. Grundfoskoret er et virksomhedskor fra Bjerringbro, og har netop holdt 25 års jubilæum. Det har repræsenteret pumpefabrikken Grundfos ved mange lejligheder både i ind- og udland og har i dag 24 medlemmer. Grundfoskoret er under ledelse af Henrik Birk Aaboe, mens Niels Rahbech dirigerer. Efter koncerten serveres en forfriskning til alle.jesl

Publiceret 06 November 2017 18:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV