Rudersdal i Middelalderen

Foredrag ved tidligere museumsleder Niels Peter Stilling om, hvordan egnen blev befolket

Middelalderen i Rudersdal er titlen på foredraget 14. november omhandlende 'Rudersdal i Danmarkshistorien' - frem til reformationen.
'Rudersdal i Danmarkshistorien' er titlen på tidligere museumsleder ved Søllerød Museum, Niels Peter Stillings kommende værk. Første del vil omhandle 'De første 10.000 år'. Tirsdag 14. november holder Niels Peter Stilling foredrag i Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen. Foredraget finder sted kl. 19.30 i Søllerød Sognegård.
Foredraget tager sin begyndelse, hvor de første mennesker vandrede ind i den egn, man nu kender som Rudersdal Kommune. Det begyndte med helligstederne Nærum og Virum, de første religiøse centre. Senere, da kristendommen indførtes omkring år 1000, byggedes kirker bl.a. i Birkerød og Søllerød. Endelsen på disse navne røber, at de er blevet givet i forbindelse med rydninger af skovene, så man kunne bruge jorden til opdyrkning. 1100-tallet bragte store ændringer, biskop Absalon greb ind, og de oprindelige trækirker blev efterhånden til de kirker af sten, som stadig står som monumenter i landskabet.
Men bispen byggede ikke kun kirker - også bispeborge skød op, bl.a. i Hjortholm (ved Frederiksdal) ned til Furesøen. Arrangør er Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen. Alle er velkomne.
gs

Publiceret 09 November 2017 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Rudersdal Avis
SENESTE TV