Sydamerikanske toner i Bistrup

Rytmisk Korforsyning fejrer koråret 2018 med en anderledes julekoncert 18. december kl. 19 i Bistrup Kirke med sydamerikanske toner og rytmer, traditionsrig dansk og amerikansk julemusik og fællessange med publikum og mere end 100 engagerede korsangere.
Ladies Only var i foråret i Irland på kvindekorets første udlandsrejse og kom hjem med frisk inspiration til at yde deres bedste ved årets julekoncert i Bistrup Kirke.
Fra sin første korfestival medbinger Seven Sharps kvinder og mænd den argentinske komponist Ariél Ramirez's smukke korværk 'Misa Criolla', som integrerer den argentinske folklore med mere europæisk orienteret kirkemusik. I kirken vil Seven Sharp under ledelse af Erik Andersen give sin tolkning af Ramirez' værk under ledsagelse af den argentinsk-danske vokalgruppe Markando med sydamerikanske instrumenter.
Julekoncerten toppes op med Bistrup Kirkes børnekor ledet af organist Elsebeth Dilling-Hansen,
Der er gratis adgang.
jesl

Publiceret 14 December 2017 00:00

SENESTE TV