Biblioteket fejrer 175 års fødselsdag

Mandag 29. januar er det 175 år siden, Nærum Sognebibliotek slog dørene op, og det markerer Rudersdal Bibliotekerne med en række aktiviteter.
På Nærum Bibliotek er der fuldt program hele dagen. Kl. 10 inviteres til morgenbord med fødselsdagssang, hvorefter der er filmvisning og højtlæsning for mindre børn.
Først på eftermiddagen arbejder 5.B. fra Nærum Skole i samarbejde med arkitekterne Charlotte Carlson og Julie Dufour på at skabe fremtidens og drømmenes bibliotek. Elevernes arkitekturmodeller vil efterfølgende blive udstillet på biblioteket.
Kl. 16 bydes på kagemand med sang og oplæsning, som leder over til oplæsning “Poesi ved pejsen”. Dagen rundes af med en hiphop-minikoncert i samarbejde med Ung i Rudersdal, hvor Victor og Kaalund optræder med deres ordkunst.
På flere af de fire biblioteker vil der på dagen være udstillinger, konkurrencer for børn og voksne, og mulighed for at købe bøger om bibliotekets lokalhistorie. jesl

Publiceret 20 January 2018 17:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV