Hitsikre Dodo gæster Mantzius

De danske pop-veteraner fortsætter jubilæums-turneen med en koncert i Birkerød 2. februar

2. februar kommer de solide leverandører af dansk kvalitetspop Dodo & The Dodos til Birkerød med samme opstilling som for 30 år siden og alle de træfsikre hits på setlisten.
Dodo & The Dodos slog nærmest ud af det blå slog igennem med sangen 'Giv Mig Hvad Du Har'.
Siden 1986 har publikum dyrket eviggyldige numre som 'Vågner I Natten', 'Sømand af Verden', 'Vi Gør Det Vi Kan Li' og 'Pigen Med Det Røde Hår', der er så velkendte og værdsatte, at orkestret blot behøver at slå de første akkorder an, før publikum er med.

Rundtur i hitkataloget

Dodo & The Dodos åbner deres forårstour på MantziusLive i Birkerød, hvor de fejrer de mange år på scenen. Under overskriften 'Hele Vejen - 30 år med Dodo & The Dodos' lover orkestret, at give publikum en fed musikalsk oplevelse hver gang, at der venter en dedikeret og festlig rundtur i hele hitkataloget forude.
Setup er som den gang Dodo Gad og Jens Rud på vokal, guitaristerne Steen Christiansen og Anders Valbro samt trommeslageren Lars Thorup.
Billetter kan købes på BilletBoxen.dk. Læs mere på MantziusLive.dk.
jesl

Publiceret 25 January 2018 10:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV