Så byttes der igen planter i Præstegårdshaven

Mangler du nye planter til haven, eller vil du gerne have luget ud i bedene, så er der mulighed for begge dele ved plantebyttedag

plantebytte Lørdag 5. maj holder Præstegårdens Havekreds plantebytte i Den gamle Præstegårdshave, Stationsvej 32, Birkerød fra kl. 11–13, eller så længe der er planter. Interesserede kan møde op med overskydende planter og få nye med hjem. Der byttes ikke plante for plante, da gamle havejere ofte har mange planter at tilbyde, og nye haveejere typisk efterspørger planter. Der skal selvfølgelig også være tid til en plantesnak mellem giver og modtager. Stadeplads anvises fra kl. 10, men der må først byttes fra kl. 11. Det er gratis at deltage, og der kræves ingen tilmelding. adk

Publiceret 26 April 2018 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV