Operacafé på Mariehøj

Rudersdals eget operakompagni er på hjemmebane, når de kommer til Kulturcenter Mariehøj. Det gør de søndag 29. april og søndag 6. maj. Begge dage er det klokken 15, hvor der også serveres kaffe og kage i caféen på Kulturcenter Mariehøj.

Operakompagniet hedder Opera Nordsjælland og i efteråret '17 opførte kompagniet tre opførelser af operaen Cavalleria Rusticana i blandt andet Sorgenfri Kirke, men nu er de tilbage på hjemmebanen. Koret består af amatører fra hele Nordsjælland, og desuden medvirker to unge fremadstormende solister, hovedrolleindehavere fra Cavalleria Rusticana, sopranen Simone Sand Victor og tenoren Andreas Bigom. Musikken består af klip fra populære operaer, operetter og musicals, der er kædet sammen af Opera Nordsjællands faste instruktør Kirsten Schultz Hansen. Kostumerne står Marianne Martins for, og ved flyglet sidder Laurits Dragsted, og for den musikalske ledelse står Opera Nordsjællands korsyngemester Paul Frederiksen. Billetter købes på Billetto.dk.

Publiceret 27 April 2018 10:00

SENESTE TV