Haveloppemarked i præstegårdshaven

Find redskaber og planter, som du savner, eller sælg dit eget overskud, når der arrangeres haveloppemarked lørdag 26. maj

26. maj er Præstegårdens Havekreds klar med det traditionelle haveloppemarked fra kl. 11–14. Det finder sted i den gamle præstegårdshave, Stationsvej 32, 3460 Birkerød.

Hvis man savner redskaber til forårets haveaktiviteter eller omvendt har haveting, som man kan undvære, er der altså her mulighed for at gøre en god handel. Der kan på dagen købes og sælges havemøbler, haveredskaber, krukker og lignende. Derudover vil der også være køb og salg af stiklinger og frøformerede planter af egen avl.

Stadepladser anvises fra kl. 10.30. Den er gratis, og der er ingen tilmelding. Man medbringer selv det fornødne udstyr til en bod.

adk

Publiceret 18 May 2018 10:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV