Forårstur ved Mothsgården

Kom med Rudersdal Museer en tur i den forårsgrønne Kirkeskov og på Mothsgården og hør om den spændende skovhistorie i vores område.

Udflugten er søndag 27. maj kl. 14–16.

Man mødes på Mothsgårdens gårdsplads og går ad hulvejen ned til Søllerød Sø og videre til Kirkeskoven, hvor der blandt andet ledes efter levn fra den tid, hvor Kirkeskoven indgik i det Langenske Revir – det første sted i Danmark, hvor det ordnede skovbrug efter tysk forbillede blev indført.

Turen, som museumsleder Jon Voss leder, afsluttes med en lille rundvisning samt forfriskninger i Mothsgårdens særudstilling ”Kongens skov – folkets skov”.

Entrépris for voksne er inklusiv vand/vin og snacks. Børn under 18 år er gratis.

Tilmelding ikke nødvendig, man møder bare op.

Alle er velkomne.

logy

Publiceret 24 May 2018 08:30

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV