Sommerkoncert ved Næsseslottet

Søndag 10.juni kl. 14 -16.30 er der Sommerkoncert ved Næsseslottet på Dronninggårds Allé 136 i Holte, arrangeret af Rudersdal Kulturparaply og Rudersdal Musikskoler.

Borgmester Jens Ive og Vedbækgarden byder velkommen til denne koncertoplevelse for hele familien.

Hovednavnet vil i år være operasanger og skuespiller Joachim Knop, som synger forskellige værker både ældre og nye, akkompagneret af pianisten Erik Karlberg.

I løbet af eftermiddagen kan man også opleve et fælles børnekor fra Bistrup, Vedbæk og Søllerød kirke, Rudersdal Musikskoles blæserorkester, korene Seven Sharp og Ladies Only fra Birkerød samt Rudersdal Harmonika Orkester.

Publikum involveres flere gange i løbet af koncerten med fællessange ført an af Joachim Knop og de øvrige aktører.

Koncerten gennemføres som en åben koncert på plænen foran slottet med gratis adgang. Man kan tage tæpper og picnickurve med og der vil også være mulighed for i begrænset omfang at købe kage og drikkevare ved slottet.

Publiceret 26 May 2018 10:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV