Giya Kancheli kommer til Sommerkoncerter

Rudersdal Sommerkoncerter skriver musikhistorie - én af verdens allerstørste nulevende komponister kommer

Musik Rudersdal Sommerkoncerter skriver musikhistorie med åbningskoncerten 2018. På første række sidder én af verdens allerstørste nulevende komponister. Det er Giya Kancheli, der er årets internationale festivalkomponist. Hans stemningsfulde og melodiøse musik er på programmet sammen med Brahms' lyriske klaverkvartet i A-dur.

På scenen kommer det nye festivalensemble - Rudersdal Kammersolister - der består af topmusikere fra Øresundsregionen. Ensemblet vil fremover være ambassadør for sommerkoncerterne og medvirke til at styrke og udvide det internationale netværk.

Der er i høj grad et internationalt præg på festivalen i 2018. Den østrigske strygekvintet, Wiener Kammersymphonie, har taget musik med fra deres hjemby. Traditionen tro er der gæster fra Polen. Danish-Polish Friendship Prize går i år til pianisten Joanna Domanska, der optræder med musik af Chopin og Carl Nielsen på Vedbæk Station.

Du kan se hele programmet på www.rudersdalsommerkoncerter.dk. Billetter kan nu købes på Billetlugen.

Kapp

Publiceret 09 July 2018 10:30

SENESTE TV