Borgere opfordres til at køre sammen i bil i den periode, hvor Kystbanen renoveres. Modelfoto: Mostphotos

Borgere opfordres til at køre sammen i bil i den periode, hvor Kystbanen renoveres. Modelfoto: Mostphotos

Bilister opfordres til at køre sammen på job

Frem til 12. august er Kystbanen lukket for al trafik. Tag bilen sammen i stedet

Trafik Der kommer ikke tog. Frem til 12. august er Kystbanen lukket for al trafik. Derfor opfordrer flere nordsjællandske kommuner gennem en kampagne deres borgere til at køre sammen, for at undgå øget trafik på vejene. Bag kampagnen står Rudersdal, Fredensborg og Helsingør kommuner i samarbejde med Region Hovedstaden og Gate 21.

Forud for kampagnen blev Carsten Theede fra Blaffernationen sendt ud på de Nordsjællandske veje for at undersøge, hvor nemt det er at få et lift. Turene gik på kryds og tværs fra arbejdspladser i Helsingør og Hellerup og samkørselspladserne i Mørdrup, Vedbæk, Nærum, Skodsborg, Kokkedal og Kvistgård. Alle stederne var det hurtigt og nemt at finde nogen at køre sammen med.

Kampagnen skal være med til at nedbryde de barrierer, der kan være ved at køre sammen med nogle, man ikke kender. Når du tager en kollega med i bilen til eller fra arbejde, kan det skabe nye relationer og styrke sammenholdet på arbejdspladsen.

Kampagnen kører i ugerne 28 til 32. På trafikkort.vejdirektoratet.dk er der et overblik over samkørselspladserne.

Kapp

Publiceret 12 July 2018 11:00

SENESTE TV