Personlige flygtninge-fortællinger i Præstegårdshaven

Lige nu kan man se en stor udendørs fotoudstilling om flygtninge i Præstegårdshaven i Birkerød.

Udstillingen viser, at der er en personlig historie bag massebetegnelsen 'flygtning'.

Det illustrerer fotografen Martin Thaulow med sine 15 individuelle portrætter af flygtninge, som han har mødt gennem de seneste fire års rejser mellem flygtningelejre fra Beirut til Helsinki.

Martin Thaulow bruger fotografiet til af fremme en forståelse af verdens 68,5 millioner flygtninge som enkeltindivider, hver med deres eget unikke udtryk og personlige historie.

Se den døgnet rundt

Udstillingen 'Postcards from...' er klassiske portrætfotos langt fra krigens rædsler. Udstillingen har fået støtte fra Østifterne.

Udstillingen kan ses døgnet rundt.

-vik

Publiceret 08 September 2018 11:00

SENESTE TV