Birkerød-kunstner udgiver ny digtsamling

Billedkunstneren og digteren Hanne Sie, bosat i Birkerød, udgiver nu sin tredje digtsamling, 'Vinterdun' med støtte fra Velux Fonden.

Digtsamlingen beskriver en kunstner og digters tanker og overvejelser om livet og døden præget af oplevelser i landskaber fra tidligt efterår til forårets begyndelse.

Hanne Sie har tidligere udgivet digtsamlingerne 'Lyksalige Forbandelser' og 'Når Solen Synger' om livets, årets og sindets lyse midte. Digtsamlingen 'Vinterdun' skifter fokus til oplevelser af lys og mørke i årets vinter.

I 'Vinterdun' har Hanne Sie til hvert digt skabt et billede i farver, som understøtter og udvider oplevelsen af det sproglige indhold.

Fyldt med havens fugle

Motiverne er naturalistiske og mange af dem er billeder af fugle i haven. Fuglemotiverne optræder som symboler i teksternes indhold og beskriver tillige det på samme tid nærværende og flygtige.

Digtsamlingen komplementerer Hanne Sies øvrige kunstneriske virke. Se mere på hjemmesiden www.hannesie.dk.

jesl

Publiceret 09 September 2018 11:00

SENESTE TV