Søndag 16. september inviteres der på historisk cykeltur i Rude Skov. Pressefoto

Søndag 16. september inviteres der på historisk cykeltur i Rude Skov. Pressefoto

Kom med på historisk cykeltur i Rude Skov

Hørblegning, svinetyve og karper og karudser i titusindvis er nok ikke det første, man tænker på, når man færdes i Rude Skov - men det er faktisk væsentlige elementer i skovens historie

Tag med Rudersdal Museer på cykeltur og hør de spændende historier om den vildsomme Rude Skov med dens smukke og dramatiske terræn.

Turen finder sted søndag 16. september kl. 14, og temaet for turen er historien om Rude Skov i dens vekslende former fra oldtid til nutid. Hør om skovdrift og menneskets mangeartede udnyttelse af skoven gennem tiden, om vejene og tidligere tiders industri i området.

Guider på turen er museumsleder Jon Voss, leder af Vedbækfundene Anne Birgitte Gurlev og leder af Mothsgården Svend Christensen.

Turen varer ca. 2,5 timer og koster 60 kr. Betaling sker kontant eller mobilepay ved turens start. Tilmelding ikke nødvendig.

Deltagerne mødes kl. 14.00 på parkeringspladsen nær Rudeholm v. Hørsholm Kongevej (ca. en kilometer fra Rudegård Stadion) – kig efter den hvide museumsbil!

Publiceret 11 September 2018 14:00

SENESTE TV