MantziusLive bliver forvandlet til et eksklusivt madmarked 16. september. Arkivfoto

MantziusLive bliver forvandlet til et eksklusivt madmarked 16. september. Arkivfoto

Lokalt gourmetmarked vender tilbage

Mantzius marked vender tilbage med delikatesser fra Birkerød og omegn

16. september kan MantziusLive med hjælp og viden fra to lokale ildsjæle for andet år i træk præsentere udsøgte smagsprøver og gode tilbud fra Birkerød og omegns bedste delikatesseleverandører til Mantzius Gourmetmarked 2018.

"Vi så et behov for at bruge Kulturcenter Mantzius til noget andet end kun koncerter og blev præsenteret for idéen om en lokal madmesse. Vi stræber efter, at gæsterne kan mærke, hvordan der er kredset for eksklusivitet. Det er ikke de sædvanlige hverdagsvarer, man kommer hjem med fra Mantzius Gourmetmarked. Det er eksklusivt håndværk, og så er det anderledes varer," fortæller Mads Riishede, kunstnerisk leder på MantziusLive, i en pressemeddelelse.

"Det er vigtigt for os at forholde os og styrke forbindelsen til vores lokalområde og alle de inspirerende aktører med hver deres niche, som Birkerød og omegn rummer. Derfor lover vi en dag fyldt med spændende smage, tilbud og aktiviteter i Mantzius' rammer, der vil blive tranformerede til et forførende markedsunivers," afslutter Mads Riishede.

Læs mere på MantziusLive.dk.

logy

Publiceret 11 September 2018 10:00

SENESTE TV