Lidt af far - om Alzheimers

Tirsdag 25. september er der foredrag ved retoriker og forfatter Frederik Lindhardt i Nærum Kirke

Frederik Lindhardt er yngste søn af tidligere biskop Jan Lindhardt, som fik konstateret Alzheimers i 2012 og døde et par år senere.

Sidste år udgav Frederik Lindhardt en bog om livet med sin syge far. Bogen hedder 'Lidt af far' og handler om sorg, frustrationer og håbløshed, men også om minder, humor, nærhed og kærlighed - og om forholdet mellem en far og en søn.

Noget af alt det kommer han ind på i foredraget, men han gør sig også nogle overvejelser om, hvordan Alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på selvstændighed, værdighed og fornuft.

Foredraget finder sted kl. 13.30 i Nærum Kirke. Alle er velkommen. Det er gratis at deltage, og der serveres kaffe i pausen.

adk

Publiceret 20 September 2018 09:00

SENESTE TV