I november 2017 havde Søllerødderne premiere på forestillingen Anna & Kongen. Nu er foreningen klar til en ny sæson og søger nye medlemmer til både på og bag scenen. Pressefoto

I november 2017 havde Søllerødderne premiere på forestillingen Anna & Kongen. Nu er foreningen klar til en ny sæson og søger nye medlemmer til både på og bag scenen. Pressefoto

Søllerødderne søger nye folk på og bag scenen

Søllerødderne havde i november sidste år premiere på deres hidtil største forestilling, og nu er foreningen så klar til at skyde en ny sæson i gang

Den kommende opsætning er forestillingen 'Verdens Ende' af den danske dramatiker Astrid Saalbach. Forestillingen instrueres ligesom seneste forestilling i Søllerødderne af instruktør Jens Damsager Hansen, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Umiddelbart kan titlen jo lyder ganske ildevarslende. Men der er tale om et stykke, der sætter fantasien og publikums fortolkninger i gang. Det er en spændende forestilling, der kræver sit af såvel publikum og skuespillere, og som vi glæder os rigtig meget til at sætte op," siger formand for Søllerødderne Henry Damsgaard Lanng.

Teaterforeningen søger unge og voksne fra gymnasiealderen og op, og de efterlyser både folk som vil stå på scenen, og folk der vil hjælpe med bag scenen. Det kan være med musik, teknik, kulisser, kostumer og sminke. Man bliver en del af et spændende forløb, hvor der bliver mulighed for at deltage i blandt andet workshops, hvor der trænes skuespil-teknik.

"Jeg kan kun opfordre folk til at melde sig, hvis de vil være del af en forening med et livligt og sjovt samvær. Man behøver ikke at have scene-erfaring, idet vores instruktør er rigtig god til at lære fra sig ift. teaterteknik m.v.," fortæller formand Henry Damsgaard Lanng.

Søllerødderne holder til på Kulturcenter Mariehøj i Gl. Holte og mødes hver torsdag aften, hvor der blandt andet skal øves på den kommende forestilling.

Foreningen inviterer til introaften torsdag 4. okt. kl. 19 på Kulturcenter Mariehøj i Gl. Holte. Er man interesseret, kan man skrive til formand Henry Damsgaard Lanng på mail: henry.lanng@gmail.com eller ringe på tlf. 31 23 48 16.

adk

Publiceret 22 September 2018 10:30

SENESTE TV