6. oktober er der Lyserød Lørdag i Birkerød.

6. oktober er der Lyserød Lørdag i Birkerød.

Lørdag bliver Birkerød pyntet lyserød

Kom og deltag i aktiviteterne 6. oktober i Birkerød, når Lyserød Lørdag for 11. gang sætter fokus på brystkræftsagen

"Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark med cirka 4.700 nye tilfælde hvert år. En ud af ni kvinder rammes af sygdommen, og det er baggrunden for, at vi sætter ekstra fokus på brystkræft 6. oktober," siger Helle From, fra Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Rudersdal Kommune.

Flere aktiviteter

Birkerød samler ind til brystkræftsagen ved at gennemføre mange forskellige aktiviteter såsom danbolig-Lyserød motionstur, ponyridning, tombola, fiskedam, ansigtsmaling, ”dog-walk” med mere i tidsrummet fra klokken 10 til 14. I hele uge 40 kan man gætte antallet af balloner i Prins Henriks bil hos Citröen på Toftevangen og vinde præmier. Kig ind i forretningerne på gaden, da nogle af dem har sat visse varer til salg og donerer en del af omsætningen deraf til Støt Brysterne.

Det er 11. gang, at den landsdækkende kampagne Støt Brysterne løbe af stablen. Læs mere om Lyserød Lørdag på www.lyserødlørdag.dk.

Kapp

Publiceret 03 October 2018 16:00

SENESTE TV