Gl. Holtegaard byder i efterårsferien på en workshop for børn og voksne med udgangspunkt i deres Rita Kernn-Larsen-udstilling. Pressefoto

Gl. Holtegaard byder i efterårsferien på en workshop for børn og voksne med udgangspunkt i deres Rita Kernn-Larsen-udstilling. Pressefoto

Surrealistisk workshop på Gl. Holtegaard

Der er kreative aktiviteter på programmet i efterårsferien

Den første søndag i efterårsferien, 14. oktober kl. 13-16, fylder billedkunstner og kunstformidler Mette Wille en workshop på Gl. Holtegaard med inspirerende materialer, så børn og barnlige sjæle kan få frit løb til at klippe, rive, klistre og male.

Med udgangspunkt i den danske surrealist Rita Kernn-Larsens aktuelle værker i Gl. Holtegaards store efterårsudstilling 'Solo: Rita Kernn-Larsen' guider Mette Wille deltagerne rundt i udstillingen, hvor de skal hente inspiration.

Bagefter skal de selv prøve kræfter med nogle af Kernn-Larsens arbejdsmetoder og sammensætte deres egne billeder af forskellige materialer i workshoppen samt male med akvarel.

Find dit eget udtryk

Workshoppens idé er at give deltagerne et nyt blik på udstillingen samtidig med, at de guides til at finde deres eget billedmæssige udtryk inspireret af den oversete danske surrealist og billedkunstner.

Pris 65 kr., børn under 18 år gratis. Billetter efter først til mølle-princippet på www.glholtegaard.dk eller tlf. 4580 0878.

jesl

Publiceret 09 October 2018 10:30

SENESTE TV