Salgsdirektør Mads Nysted, regionschef Bo Rønnest, købmand Morten Møldrup Pedersen fra Rema 1000 i Holte og administrerende direktør Henrik Burkal ved prisoverrækkelsen 29. september. Pressefoto

Salgsdirektør Mads Nysted, regionschef Bo Rønnest, købmand Morten Møldrup Pedersen fra Rema 1000 i Holte og administrerende direktør Henrik Burkal ved prisoverrækkelsen 29. september. Pressefoto

Igen: Stolt Rema-købmand fraHolte modtog pris

Rema 1000 kårede butikken på Malmbergsvej som regionens bedste for andet år i træk

Købmand Morten Møldrup Pedersen i Rema 1000 på Malmbergsvej 1 i Holte har i disse dage lidt mere at smile over end normalt, når han går på arbejde. I sidste weekend blev butikken nemlig kåret som regionens bedste på det årlige møde for alle Rema 1000's købmænd. Det er anmdet i år træk, at butikken vinder prisen.

"Det er en utrolig stolt og beæret fornemmelse at stå med. Når man står der som vinder for andet år i træk, er det en bekræftelse af, at måden vi driver vores butik på, er den rigtige. Vi havde ikke vundet to år i træk uden mit team i butikken, som hver dag gør, hvad de kan for at være kundens foretrukne indkøbssted, udtaler Morten Møldrup Pedersen i en pressemeddelelse fra Rema 1000.

Vil nu være årets butik

Det er det høje niveau af kundeservice, der hev sejren hjem til Gl. Holte.

"Når man har vundet regionens bedste butik i Nordsjælland to år i træk, stiler man efter at blive årets butik i Danmark. Som jeg også sagde til min chef, så stopper vi ikke her, siger Morten Møldrup Pedersen, der begyndte i Rema 1000 i 2013.

jesl

Publiceret 12 October 2018 11:30

SENESTE TV