feet in shoes on a forest path

feet in shoes on a forest path

Mod på en lang vandretur? Så er muligheden der på søndag

Hvis man har mod på en cirka 20 km. lang vandretur, så arrangerer Dansk Vandrelaug en fællestur søndag 11. november

Turleder Alan Christensen fra Dansk Vandrelaug er parat til at tørne ud i front kl. 9.35.

Deltagerne mødes ved Holte Station, hvorefter truppen går op gennem Geel Skov og nyder kaffen med udsigt over Indre Sø. Næste mål er Bøllemosen, hvor der indtages frokost, inden turen går mod Ravnholm med eftermiddagskaffe. Derefter retur mod Holte Station, hvor man er fremme cirka. kl. 15.30.

Alle er velkomne, og godt fodtøj anbefales, da der kan være fugtigt på turen. Det koster et mindre beløb at deltage, hvis man ikke er medlem.

CV

Publiceret 07 November 2018 09:00

SENESTE TV