Ann Sofie Orth er fyldt 50 år. Pressefoto

Ann Sofie Orth er fyldt 50 år. Pressefoto

Tillykke: Ann Sofie Orth 50 år i dag

Fødselaren er tidligere konservativt medlem af kommunalbestyrelsen

Politisk chef i Danske Fysioterapeuter Ann Sofie Orth fylder fredag 9. november 50 år. Hun er student fra Holte Gymnasium og cand.jur. fra Københavns Universitet.

Ann Sofie Orth har siden 1996 beskæftiget sig med politisk interessevaretagelse, indledningsvist i Den Konservative Pressetjeneste på Christiansborg, dernæst i Dansk Industri hvorfra hun i 2004 kom til Danske Fysioterapeuter. Her har hun været del af foreningens indsats for at professionalisere interessevaretagelsen for landets mere end 15.000 fysioterapeuter, der arbejder i alle grene af sundhedsvæsenet.

Lokalt er Ann Sofie Orth kendt som mangeårig aktiv i Det Konservative Folkeparti, som hun repræsenterede i kommunalbestyrelsen i Søllerød fra 1998 til kommunesammenlægningen i 2007. Hun er nu formand for den lokale konservative vælgerforening og medlem af partiets hovedbestyrelse. Ann Sofie brænder for det lokale liv i Rudersdal. Hun er og har været involveret i mange forskellige ting blandt andet som menighedsrådsformand i Søllerød Sogn, bestyrelsesmedlem i Gl. Holte Boligselskab, medstifter af Rudersdal Folkemødedag og medinitiativtager til den lokalhistoriske kanon for Rudersdal.

Ann Sofie Orth bor i Gl. Holte, er gift med Flemming, og sammen har de Maria. Efter fødselsdagen gik turen til London med familien. Her oplevede de markeringen af 100-året for første verdenskrigs afslutning, hvilket passer til den historieinteresserede fødselar.

jbe

Publiceret 09 November 2018 10:30

SENESTE TV