Cocodrilo er meget glad, når Krølle spiller cubanske rytmer i koncerten 'Tag med til Cuba' søndag 18. november i Reprisen i Holte. Pressefoto

Cocodrilo er meget glad, når Krølle spiller cubanske rytmer i koncerten 'Tag med til Cuba' søndag 18. november i Reprisen i Holte. Pressefoto

Salsa for de yngste med Krølle og Cocodrilo

Søndag 18. november kl.14-15 kan man tage med til Cuba og opleve salsa-rytmer for hele familien, når Krølle & Cocodrilo besøger Reprisen, Øverødvej 10 i Holte.

Cocodrilo er spansk for krokodille og cocodrilo er fra Cuba. Krølle fandt den, da den var helt ung og de blev straks gode venner.

Elsker cubanske rytmer

Cocodrilo er 'hovedpersonen' i koncerten og elsket af børnene. Og så er Cocodrilo er meget glad, fordi Krølle hele tiden spiller cubanske rytmer.

Showet 'Tag med til Cuba' er salsa på dansk til de yngste og deres forældre. Med Krølle som rejseleder føres børnene rundt i landet Cuba og møder alle de skønne rytmer og glæden i den cubanske musik.

Krølle & Cocodrilo spiller med deres rytmiske hjerte i børnehøjde, og tusindvis af børn oplever årligt bandet ved skole- og familiekoncerter.

Billetter 50 kr. inklusive popcorn købes på www.reprisen.dk.

jesl

Publiceret 13 November 2018 11:00

SENESTE TV