Sådan så sidste års juletræ ud på Nærumvænge Torv. Har du et lignende i haven, som du gerne vil af med, hører Steen Søkvist gerne fra dig. Arkivfoto

Sådan så sidste års juletræ ud på Nærumvænge Torv. Har du et lignende i haven, som du gerne vil af med, hører Steen Søkvist gerne fra dig. Arkivfoto

Nærumvænge Torv søger igen et lokalt juletræ

Det er efterhånden skabt en ny tradition. Butikkerne på Nærumvænge Torv prioriterer igen at få et lokalt juletræ på torvet

Har du et stort grantræ i haven, som du gerne vil af med, så er der nu mulighed for at donere det til Nærumvænge Torv og samtidig få det fældet gratis. Ligesom de seneste par år ønsker butikkerne på torvet nemlig, at det bliver et træ fra lokalområdet, som kommer til at pryde torvet i julemåneden.

Denne model har været anvendt igennem de sidste par år på Nærumvænge Torv, og der er således ved at være skabt en ny, lokal juletradition i det lokale handelsliv.

Der er kun få krav til træet. Det skal stå nogenlunde tilgængeligt, så man kan komme til at fælde det. Det skal dermed ikke stå gemt væk bagerst i en baghave. Træet skal være cirka 10 meter højt, pænt og nogenlunde ensartet, og det skal være klar til at blive sat op, så det er klar til juletræstændingen, der i år finder sted 30. november kl. 16. Til gengæld er gransort ikke afgørende.

Har man et træ, der er egnet, kan man henvende sig til Steen Søkvist, som så vil komme ud og besigtige træet på forhånd. Og er det egnet, vil der blive sørget for, at træet bliver fældet kvit og frit. Samtidig bliver der sørget for, at træet bliver transporteret til Nærumvænge Torv, så det kan blive klar til at modtage alle børn og voksne i lokalområdet.

Steen Søkvist kan kontaktes på e-mail: sts@soekvist.dk eller telefon: 28446464.

adk

Publiceret 15 November 2018 10:00

SENESTE TV