Direktør Peter Engelbrecht fylder 50 år tirsdag 4. december. Pressefoto

Direktør Peter Engelbrecht fylder 50 år tirsdag 4. december. Pressefoto

Tillykke: Peter Engelbrecht fylder 50 år i dag

Far til fire og direktør Peter Engelbrecht fylder 50 år

Direktør Peter Engelbrecht fylder 50 år tirsdag 4. december. Peter Engelbrecht er uddannet civilingeniør fra DTU, og som studerende drømte han både om at arbejde i udlandet og starte sin egen virksomhed. Den første drøm gik i opfyldelse, da han blev færdig med sin uddannelse.

Som civilingeniør fik han kort efter endt uddannelse job hos den internationale teknologivirksomhed Intel. Jobbet havde det internationale aspekt, som han sigtede efter, og han arbejdede både i England og USA. Undervejs fik han fire børn, og »så springer man altså ikke bare ud i et iværksættereventyr«, som han siger.

Iværksætterdrømmen forblev derfor en drøm i noget tid. Men efter en årrække hos Intel og andre teknologivirksomheder besluttede han sig for at blive iværksætter, og i 2011 var han så med til at starte Firmafon - en virksomhed, der sælger erhvervstelefoni og omstillingsløsninger, og som har over 4.000 danske virksomheder som kunder.

I dag er Peter Engelbrecht direktør og har 40 medarbejdere, som han selv nøje har været med til at udvælge. Han holder nemlig samtaler med alle nye kandidater, inden de bliver ansat, fordi det er afgørende for ham, at det er det helt rigtige match.

Peter Engelbrecht bor i Gl. Holte sammen med sin kone gennem 25 år. De har sammen fire børn på 15, 19, 21 og 23 år.

Kapp

Publiceret 04 December 2018 10:00

SENESTE TV