Søndag 6. januar er der nytårskoncert med Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester på Toftevangskolen i Birkerød. Pressefoto

Søndag 6. januar er der nytårskoncert med Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester på Toftevangskolen i Birkerød. Pressefoto

Nytårskoncert med kærlighedens ansigter

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester byder søndag 6. januar op til traditionsrig nytårskoncert i Birkerød

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester fylder Toftevangskolen med en gribende og flot nytårskoncert.

Som en rigtig nytårskoncert skal være, bliver det med et overflødighedshorn af fængende melodier, fængslende kærlighedsarier og sprudlende orkesterværker. Temaet i koncerten er kærlighedens ansigter, som musikken giver dem udtryk; kærligheden til sin elskede, i vemodet eller i hengivenheden til sit land. Utallige komponister har givet os billeder på kærligheden, og koncerten byder på et alsidigt udvalg fra Wagner, Carl Nielsen, Bernstein, Tjaikovskij og mange flere overraskende og festlige indslag.

Kærlighedens smukke sange forløses med smuk varme og fylde af barytonsangeren Rasmus Ruge, der både synger som solist og i operakoret på Det Kongelige Teater. Orkestret og koncerten ledes med charme og sikkerhed af den erfarne dirigent René Bjerregaard, der også tidligere har ledet Lyngby-Taarbæks nytårskoncert i Birkerød.

Mantziusgården har gennem mange år huset nytårskoncerten, men giver fremover plads til børne- og ungdomsteaterforeningen Limenas. Derfor flyttes koncerten til Toftevangskolens dejlige festsal.

Koncerten er søndag 6. januar kl. 16 på Toftevangskolen, Teglporten 7, Birkerød. Læs mere om koncerten find billetter hos MantziusLive: www.MantziusLive.dk.

Publiceret 03 January 2019 10:00

SENESTE TV