En kontroll för orientering.

En kontroll för orientering. Roland Magnusson

Kom med orienteringsklubben på familietur i Rude Skov

Klubben lægger ud med fire søndagsture, den første 13. januar, i samarbejde med Naturskolen

Orienteringsklubben Øst Birkerød inviterer igen i år til en række familie- og motionsorienteringsture i Rude Skov, hvor man lægger ud med fire søndagsture i januar/februar.

Søndagene 13., 20. og 27. januar samt 3. februar arrangerer klubben turene i samarbejde med Natruskolen i Rudersdal. Derfor er Naturskolen i Rude Skov også udgangspunkt for turene, og man vil her få mulighed for at komme indenfor og studere Naturskolens udstilling af dyr og planter.

Ude i skoven skal man finde nogle poster ved hjælp af et kort, som man får udleveret ved starten.

Vælg mellem gang og løb

Der er mulighed for at vælge mellem banelængder på ca. 2,5, 5 og 7 kilometer, og man bestemmer selv, om man vil gå eller løbe. Det er muligt at tage klapvognen eller cyklen med rundt.

Der er start mellem kl. 10.30 og 11.30 og Naturskolen i Rude Skov, Biskop Svanevej 50 i Birkerød, er både start- og slutsted.

Pris 40 kr. /familie. 40 kr./motionist. Tilmelding ikke nødvendig. Læs mere på www.okoest.dk.

jesl

Publiceret 08 January 2019 10:00