Lisbeth Eckhardt-Hansen er ny centerleder i Frivilligcenter Rudersdal. Pressefoto

Lisbeth Eckhardt-Hansen er ny centerleder i Frivilligcenter Rudersdal. Pressefoto

Ny leder til Frivilligcenter Rudersdal er fundet

Navne "Det glødende frivillige engagement skal blusse op og varme og nære lokalsamfundet i Rudersdal," siger den nye centerleder Lisbeth Eckhardt-Hansen, der glæder sig til at styrke det frivillige miljø i samarbejde med alle 75 foreninger i frivilligcentret.

Lisbeth Eckhardt-Hansen er netop ansat som ny centerleder i Frivilligcenter Rudersdal, hvor hun skal skabe gode rammer for frivillighed og støtte og udvikle frivilligheden i Rudersdal Kommune.

"Frivilligcentret er i vækst og er i dag et stærkt samlingspunkt for 75 frivillige foreninger, som bruger lokalerne og får netværk og hjælp til at rekruttere nye frivillige, synliggøre aktiviteterne og udvikle nye projekter. Med Lisbeth Eckhardt-Hansen får vi en erfaren team- og projektleder, som har speciale i frivillighed, kommunikation og fundraising," siger Søren Grotum, der er formand for bestyrelsen i centret.

Publiceret 19 January 2019 11:00