Der er lagt op til en personlig og nærværende aften i selskab med Rasmus Walter i Birkerød 7. februar. Pressefoto

Der er lagt op til en personlig og nærværende aften i selskab med Rasmus Walter i Birkerød 7. februar. Pressefoto

Rasmus Walter spiller solo på MantziusLive

7. februar kan han opleves i Birkerød med sine sange, som de oprindelig blev til

Rasmus Walter er normalt flankeret af sit dygtige band på turné, men 7. februar spiller popstjernen sin blot fjerde solokoncert nogensinde i et nyt intimt set-up på MantziusLive.

På sin første soloturné søger han tilbage til sine sange, som de oprindeligt er blevet til, kun bevæbnet med guitar og klaver.

Rasmus Walter har ellers turneret flittigt de sidste seks år, men oftest med hjælp fra sit faste band i forskellige konstellationer.

7. februar i MantziusLive giver han et intimt indblik i historierne bag hits som 'Dybt Vand', 'Endeløst', 'På en dag som i dag', 'Verden i stå', 'Heart of Stone' og mange flere.

"Rasmus Walter er en spændende artist, der gennemgår en lige så spændende udvikling lige nu, og vi glæder os til at lægge scene til hans udforskning af solo-formatet. Med hans vokal og tekstunivers bliver det en meget intim oplevelse, hvor man virkelig kan komme tæt på en af landets mest populære popstjerner, mens han skræller de yderste beskyttende lag af. Det bliver noget ganske særligt," udtaler kunstnerisk leder Mads Riishede i en pressemeddelelse fra MantziusLive.

jesl

Publiceret 20 January 2019 11:00