Pensioneret civilingeniør Viggo Jarulf, Skodsborgparken, kan 30. januar fejre 100 års fødselsdag. Pressefoto

Pensioneret civilingeniør Viggo Jarulf, Skodsborgparken, kan 30. januar fejre 100 års fødselsdag. Pressefoto

Tillykke: Det har kørt i olie for Viggo Jarulf i 100 år

Skodsborg-borgeren kan i dag, 30. januar, fejre sin 100 års fødselsdag

Viggo Jarulf, Skodsborgparken, kan 30. januar fejre 100 års fødselsdag.

Viggo Jarulf er student fra Sorø Akademi 1937 og cand.polyt. med speciale i skibsbygning fra Polyteknisk Læreanstalt 1943.

Efter flere kortere ansættelser som civilingeniør, blev Viggo Jarulf ansat i Dansk Shell, hvor han blev ekspert i mineraloliers egenskaber, tilvirkning og anvendelse.

I den forbindelse kom han til at beskæftige sig med forureningsemnet 'røg, støj og møg' - et stadig aktuelt emne.

Solo efter 20 år i Shell

Efter godt 20 år i Shell stiftede han aktieselskabet Viggo Jarulf, som solgte maskiner og instrumenter til den skandinaviske olieindustri. Selskabet blev imidlertid offer for en fjendtlig overtagelse, og den nye ledelse endte med at køre det fallit.

Det lykkedes for Viggo Jarulf at reetablere det oprindelige, personlige foretagende, som derefter kom til at handle med udstyr til tankning af fly med salg til skandinaviske og baltiske lufthavne.

Viggo Jarulf var med til at etablere den danske afdeling af The English Speaking Union, hvor han nu er honorært medlem.

Han er broder i Den Danske Frimurerorden og har desuden været medlem af 'Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab'.

Aktiv i Skodsborgparken

Derudover har han været formand for ejerforeningen Skodsborgparken, hvor han stadig bor.

Tidligere var han desuden formand for de sociale Sektorer af Polyteknisk Forening og Dansk Ingeniørforening.

Viggo Jarulf er stadig aktiv og holder sig dagligt opdateret gennem aviser, tidsskrifter og internettet.

jesl

Publiceret 30 January 2019 10:00

SENESTE TV