Steve Gadd spiller sammen med de to danske jazzmusikere Blicher og Hemmer i Birkerød 20. februar. Pressefoto

Steve Gadd spiller sammen med de to danske jazzmusikere Blicher og Hemmer i Birkerød 20. februar. Pressefoto

Trommerslager-ikonet Gadd spiller på Mantzius

Kan opleves 20. februar i Birkerød med jazzmusikerne Blicher og Hemmer

koncert Verdensstjernen og trommeslagerikonet Steve Gadd genbesøger de nordsjællandske scener Klaverfabrikken og MantziusLive sammen med de to danske jazzmusikere Michael Blicher og Dan Hemmer. 20. februar kan de opleves i Birkerød.

Amerikanske Steve Gadd revolutionerede trommespillet fra 70'erne og frem. Paul Simon, Kate Bush, Eric Clapton, Steely Dan, Chick Corea og mange flere har haft ham bag trommerne på studiealbums og verdensturneer.

Trioen med de to danske jazzmusikere har fundet sammen om den tilbagelænede og groovy orgeljazz, som er stammen i trioens lyd. Michael Blicher er den gennemgående komponist, hvor saxofonisten skriver musik, alle tre musikere bliver en central del. Dan Hemmer binder det hele sammen med bas og et orgel, der altid er i sync med Steve Gadds trommespil.

Dagen før koncerten i Birkerød, 19. februar, spiller trioen på Klaverfabrikken i Hillerød.

"Begge spillesteder er interesserede i at styrke kulturen og koncertudbuddet i vores lokalområder, og der er en koncert som denne jo et scoop," udtaler kunstnerisk leder Mads Riishede i en pressemeddelelse.

jesl

Publiceret 12 February 2019 11:00

SENESTE TV