Der er traditionen tro start og mål på Dyrehavsbakken ved motionsløbet Valentinmilen. Pressefoto

Der er traditionen tro start og mål på Dyrehavsbakken ved motionsløbet Valentinmilen. Pressefoto

Valentinmilen løbes igen i Dyrehaven nu på søndag

SNIK Atletik arrangerer for 41. gang det hæderkronede motionsløb med start søndag 17. februar kl. 11

arrangement Det hæderkronede motionsløb i Dyrehaven, Valentinmilen, havde i 2018 sit 40. års jubilæum med god deltagelse, og løbet gennemføres derfor igen i år, nærmere bestemt søndag 17. februar fra kl. 11.

Der er traditionen tro start og mål på Dyrehavsbakken, og SNIK Atletik forventer god tilstrømning til det unikke vinterløb.

Afvikles som jagtstart

bets længde er præcis 10 km – længden af en nordisk mil – og afvikles som en jagtstart, hvor løberne sendes afsted med 15 sekunders mellemrum og efter en rækkefølge baseret på oplyste forventede løbstider. Det betyder, at de hurtigste løbere starter sidst.

Det er Danmarks første og ældste motionsløb med jagtstart. En disciplin, der især er kendt fra skisport. Ruten er en naturskøn ud-hjem-rute, der giver mulighed for at se de andre løbere undervejs.

Ruten er hurtig, så løbsrekorderne for mænd og kvinder er flotte - 29:27 for mænd og 33:20 for kvinder.

SNIK lover, at der ud over præmier til de hurtigste løbere også vil være flotte lodtrækningspræmier til fordeling blandt løbets deltagere. Der bydes desuden på vand, varm kakao og kanelboller til deltagerne efter løbet.

Der er af skovforvaltningen sat en øvre grænse for løbets deltagerantal på 350 løbere, og startnumre tildeles derfor efter først-til-mølle-princippet.

Træning til halvmaraton

Så det gælder om at skynde sig at tilmelde sig på løbets hjemmeside www.valentinmilen.dk, skriver SNIK i en pressemeddelelse. Løbet vil være en god træning til SNIK’s andet store forårsløb 'Gjensidige - den grønne halvmaraton', der gennemføres med start og mål i Lyngby søndag 28. april.

jesl

Publiceret 13 February 2019 11:00

SENESTE TV