Klar til nye fingerfærdigheder? Kom til strikke- og hæklefestival i Holte

Rønnebærhus Aktivitetscenter afholder en strikke- og hæklefestival i centeret på Rønnebærvej 5 i Holte.

Aktivitetscenteret præsenterer et alsidigt program med mange forskellige workshops, både til begynderen og den øvede. Der vil være salg af garn, færdigstrik og mulighed for at bytte ubrugt garn eller forære det væk.

I dagens anledning er huset åbent for alle, så der opfordres til, at man tager en søster, mor, datter, veninde eller bedstemor under armen og får nogle hyggelige timer i selskab med andre strikkere.

Cafeen har åbent begge dage for salg af kaffe og kage og en let anretning.

Festivalen foregår fredag 22. februar til lørdag 23. februar, begge dage kl. 10-15.

Billetter af 30 kr. sælges ved indgangen.

CV

Publiceret 16 February 2019 10:00