Birkerød Harmonikaklub har igen fået støtte fra Rudersdal Kommune og er klar til at underholde kommunens borgere gratis. Pressefoto

Birkerød Harmonikaklub har igen fået støtte fra Rudersdal Kommune og er klar til at underholde kommunens borgere gratis. Pressefoto

Harmonikaklub søger flere til orkesteret

Birkerød Harmonikaklub har holdt den årlige generalforsamling i øvelokalet på Sjælsøskolen i Birkerød.

Her kunne formand Johannes Elton oplyse, at klubben igen i år har modtaget økonomisk tilskud fra Rudersdal Kommune, som gør det muligt for orkesteret at give gratis underholdning for kommunens borgere på enkelte plejehjem, aktivitetscentre, og byfester.

Orkesteret består af 12 aktive harmonikaspillere på 60+, men har stadig plads til flere - også el-basspillere til rytmegruppen, som er blevet decimeret en del.

Der øves et par timer hver torsdag, og repertoiret spænder bredt fra let klassiske orkesterstykker over små ballader, til sømandssange og giro-413-numre.

Orkesteret skal snart til det årlige harmonikatræf for de fleste af Nordsjællands orkestre, denne gang i Måløv.

jesl

Publiceret 18 February 2019 09:30

SENESTE TV