24. februar er der koncert i Søllerød Kirke. Arkivfoto: Lars Kristensen

24. februar er der koncert i Søllerød Kirke. Arkivfoto: Lars Kristensen

Bach på programmet i Søllerød kirke

Flemming Dreisig og Ulla Miilmann giver søndag koncert i Søllerød Kirke

Der er Bach i Søllerød kirke på søndag den 24. februar kl. 15. Her spiller Ulla Miilmann, fløjte og Flemming Dreisig, orgel/cembalo. På repertoiret er solo suite i a-moll for fløjte, sonate i e-moll for fløjte og cembalo samt præludium og fuga i es-dur for orgel.

Ulla Miilmann er solo-fløjtenist i Danmarks Radiosymfoniorkester, en plads hun vandt som 22-årig i 1994. I 2007 blev hun som den første dansker nogensinde nomineret til en Grammy for bedste instrumentalsolist. Ulla Miilmann er også kendt i kammermusikkredse, hvor hun bl.a. har medvirket i Danmarks Radiosymfoniorkesters blæserkvintet. Hun har indspillet Bachs fløjtesonater på Kontrapunkt sammen med Søren Johansen og Kjeld Steffensen.

Flemming Dreisig er organist i Søllerød Kirke. Han har tidligere været organist i blandt andet Københavns Domkirke, og mange har givetvis hørt ham spille til morgenandagterne på P2 samt som organist ved kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllup.

peb

Publiceret 21 February 2019 09:00