Peter Holst Henckel sætter med sin udstilling idéen om den bedste af alle verdener under lup. Pressefoto

Peter Holst Henckel sætter med sin udstilling idéen om den bedste af alle verdener under lup. Pressefoto

Kom med bag scenen på Gl. Holtegaard: Hvordan bliver en udstilling til?

Gl. Holtegaard fortæller om processen bag 'Gensyn med Paradis'

Der er mulighed for at få et unikt indblik i processen bag en udstillings tilblivelse, når Gl. Holtegaards kurator Marie Oxholm Zigler viser rundt i kunsthallens anmelderoste udstilling 'Gensyn med Paradis' af Peter Holst Henckel.

Det foregår tirsdag 19. marts kl. 17, hvor man kan gå med på en guidet tur i Gl. Holtegaards aktuelle udstilling.

Den bedste af alle verdener

Peter Holst Henckel har nemlig indtaget Gl. Holtegaard med nyproducerede foto- video- og installationsværker i sin hidtil største soloudstilling, der blev hyldet med fem hjerter af Politikens anmelder Peter Michael Hornung.

Peter Holst Henckel sætter ifølge en pressemeddelelse fra Gl. Holtegaard med sin udstilling ideen om den bedste af alle verdener under lup.

Med afsæt i forestillinger om paradis skaber kunstneren forunderlige og foruroligende møder mellem liv og død, orden og kaos og skønhed og gru i Gl. Holtegaards historiske rammer.

jbe

Publiceret 14 March 2019 09:00