Modelfoto:

Modelfoto: Chinnapong - stock.adobe.com

Foredrag i Bakkehuset

Onsdag 20. marts får Bakkehuset besøg af professor Tribinis datter Aase Tribini Clausen

Her fortæller Aase Tribini om sin far, Christian Jørgen Tribini Nielsen, der som teltholder på Dyrehavsbakken gennem fire årtier tryllebandt mange med sine humoristiske tirader af ord som for eksempel:

“Alle er velkommen. Rullemænd, nullermænd, julemænd, sprællemænd og skraldemænd, landmænd og vandmænd. - fuld tilfredshed, eller pengene er spildt.“

Det er dette liv og sit eget liv i gøgl og trylleri, som Aase Tribini Clausen vil fortælle om. Et liv som Danmarks yngste slangemenneske, akrobat og oversavet dame, en karriere hun påbegyndte som treårig.

Foredraget bliver afholdt i Bakkehuset i Vedbæk 20. marts kl. 16.00 til 18.00. Bakkehuset krydrer foredraget med en tapasmenu og et glas vin.

Henvendelse i Receptionen på telefon 4611 1580, hvis man ønsker at købe billetter.

Kapp

Publiceret 15 March 2019 09:00

SENESTE TV