Modelfoto

Modelfoto Konstantin Yuganov - stock.adobe.com

Vis flaget med Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse søger indsamlere til 7. april

Indsamling Masser af danskere går søndag 7. april på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Du kan også blive indsamler.

"For min bedste ven". "For min far". "Fordi jeg fik hjælp". "Fordi jeg vil støtte kræftforskningen". Det personlige budskab er igen i år i centrum, når Kræftens Bekæmpelse holder landsindsamling. Vi har alle sammen en grund til at vise flaget for kræftsagen, og igen i år kan de mange tusinde indsamlere skrive deres grund til at samle ind for Kræftens Bekæmpelse på et flag, som kan hæftes på tøjet eller sættes fast på tasken, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

I år foregår indsamlingerne fra tre steder:

    Holte og Nærum: Fra Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 B, Holte

    Vedbæk: Stations Vedbæk Stationsvej 20, Vedbæk

    Birkerød og Bistrup: IGEN Butik, Hovedgaden 39, Birkerød

Flaget bliver udleveret sammen med indsamlingsbøtterne. Det skal understreges, at det er helt frivilligt, om man vil bruge det. Alle kan melde sig som indsamler, og det gør man på 7022 2019.

Publiceret 22 March 2019 10:00