Onsdag 24. april inviteres der til fællesspisning på Hovedbiblioteket i Birkerød. Pressefoto

Onsdag 24. april inviteres der til fællesspisning på Hovedbiblioteket i Birkerød. Pressefoto

Kom til middag på biblioteket

Onsdag 24. april inviteres der til fællesspisning mellem bogreolerne på Hovedbiblioteket i Birkerød

Måltider kan deles, viden kan deles. Kan glæden, som f.eks. glæden over foråret, også deles? Det vil Rudersdal Bibliotekerne undersøge, når Hovedbiblioteket onsdag 24. april inviterer borgere til fællesspisning under temaet 'Det vi deler'.

Der er både fællessang og samtaler på kryds og tværs på menuen, når Rudersdal Bibliotekerne i anledning af DR’s tema 'Maden mellem Os' – og som en generel fejring af foråret – arrangerer fællesspisning på biblioteket i Birkerød.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Restaurant Mantziusgården leverer maden, der er baseret på friske grøntsager i delevenlige anretninger. Kogebogsforfatter Kirsten Skaarup kommer forbi og giver tips til klimakærlig hverdagsmad og opmuntrer deltagerne til at dele egne miljøtips med hinanden.

Byens eget verdensmusikensemble, Green Leaves fra Rudersdal Musikskole, vil spille verdensmusik undervejs, og måske serveres der en litterær godbid til dessert.

Der betales entré, og drikkevarer kan tilkøbes på stedet. Der er et begrænset antal billetter, som kan bestilles her: https://rudbib.dk/arrangementer/voksne/faellesspisning-paa-hovedbiblioteket-i-birkeroed

adk

Publiceret 16 April 2019 10:00

SENESTE TV