Natteravnene og SSP i Rudersdal og Furesø kommuner er gået sammen om at lave et foredrag med fokus på unge og rusmidler. Pressefoto

Natteravnene og SSP i Rudersdal og Furesø kommuner er gået sammen om at lave et foredrag med fokus på unge og rusmidler. Pressefoto

Foredrag: Få et indblik i din teenagers hverdag

Natteravnene og SSP har indgået et samarbejde, der nu munder ud i et konkret foredrag om teenagers adfærd

Kom og få indblik i de unges hverdagsliv og bliv klogere på, hvordan du bedst muligt støtter op og skaber trygge rammer for din teenager.

Sådan lyder det i invitationen til det foredrag, som Natteravnene og SSP i Rudersdal og Furesø Kommuner inviterer til henholdsvis 12. juni i Rudersdal og 19. juni i Furesø. Det fremgår af en pressemeddelelse.

SSP indleder med at præsentere fakta og tendenser omkring unge og rusmidler lokalt. Herefter sætter Brydehuset fokus på udbredte rusmidler (alkohol, hash, kokain, lattergas m.v.), unge og misbrug samt muligheder for hjælp.

Programmet er som følger:

  • Kl. 18.30-19: Natteravnene og SSP byder velkommen med oplægget 'Test din viden om unge og rusmidler i din kommune'.
  • Kl. 19-20: Brydehuset fortæller om myter og fakta om rusmidler. Samt signaler på misbrug.
  • Kl. 20.30-21: Spørgsmål fra salen.
  • Tilmelding er nødvendig, og det kan ske via linket: ungelivpaakanten.dk

Foredragene finder sted 12. juni på Nærum Gymnasium og 19. juni på Galaksen i Værløse, Bymidten 48.

adk

Publiceret 07 June 2019 09:00