Lørdag 15. juni fejres Danmarks Almene Boliger 100 års jubilæum med fødselsdagsmorgenbord i Gl. Holte. Modelfoto

Lørdag 15. juni fejres Danmarks Almene Boliger 100 års jubilæum med fødselsdagsmorgenbord i Gl. Holte. Modelfoto New Africa - stock.adobe.com

Kom til Danmarks længste fødselsdagsbord i Gl. Holte

Danmarks Almene Boliger fylder 100 år, og det fejres lokalt i Gl. Holte med stort fødselsdagsmorgenbord for alle beboere og naboer på Mariehøjvej

Danmarks længste fødselsdagsbord løber af stablen lørdag 15. juni kl. 10 i så mange almene boligområder i Danmark som overhovedet muligt. Og også ved vaskeriet på Mariehøjvej ved flagstangen.

Det bliver en fejring af det lokale fællesskab i boligområderne, og at de almene boliger har jubilæum.

For 100 år siden gik 27 almene boligorganisationer sammen og skabte det fællesskab, der er vokset fra 27 til 530 boligorganisationer. Dengang var der et par tusinde beboere, der boede i en almen bolig. I dag bor knap 1 million danskere i en almen bolig. Eller hver 6. dansker.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Det er jo en dejlig begivenhed at kunne fejre de almene boligers 100 års dag. Og for os er det en særlig speciel dag, da vores afdeling Buskehøj også har 100 års fødselsdag i år," fortæller afdelingsformand Lissie Drejer.

Hun har sammen med repræsentanter for afdelingerne Skovkanten og Højhusene samt Madpigerne, der en gang om måneden holder maddag for pensionisterne i afdelingerne Skovkanten og Højhusene, taget initiativ til at få samlet de tre afdelinger Højhusene, Skovkanten og Buskehøj for at fejre dagen i fællesskab.

En festdag for alle

Både Søllerød Sociale Boligselskab og Gl. Holte Boligselskab har boliger i området, og da flere afdelinger den 1. juli i år fusionerer på tværs af boligorganisationerne er det oplagt at holde festen sammen.

"Vi glæder os meget til at lære vores nye naboer at kende og til at fejre de almene boliger," pointerer Lissie og fremhæver at naboafdelingerne i området også er inviteret med.

Morgenmaden 15. juni foregår ved vaskeriet på Mariehøjvej ved flagstangen.

Alle er meget velkommen til at deltage og fejre at landets almene boligområder dagligt skaber bedre liv og velfærdsløsninger gennem samarbejde.

adk

Publiceret 12 June 2019 10:00