Optikerfaget er nyt terræn for Anna Meltz Rasmussen, der har været restaurantchef hos McDonalds i otte år. Pressefoto

Optikerfaget er nyt terræn for Anna Meltz Rasmussen, der har været restaurantchef hos McDonalds i otte år. Pressefoto

Anna Meltz ny butikschef hos Synoptik i Birkerød

Skal lede det nye medarbejderteam på tre personer

navne Synoptik på Hovedgaden i Birkerød opruster med et nyt medarbejderteam. Det ledes af den nye butikschef Anna Meltz Rasmussen i samarbejde med en erfaren optiker og salgsrådgiver.

Arbejdet med brilleglas, sundhedstjek og synstest er nyt terræn for Anna Meltz Rasmussen, der går til optikerfaget med friske øjne.

Hun er uddannet leder gennem McDonalds’ interne uddannelsessystem, hvorfra hun har erfaring med at optimere butikken, sammensætte medarbejderhold og højne serviceoplevelsen gennem sine otte år som restaurantchef.

Den første tid siden sin start i april har hun brugt på at få branchen ind under huden:

"Jeg har fået en skøn start i Synoptik og synes også, jeg er kommet godt fra land. Det kan jeg især takke mit erfarne team for, der også er nye i butikken, men har været i branchen og virksomheden længe. Vi supplerer hinanden godt – og det kan man forhåbentlig også mærke som kunde”, siger Anna Meltz Rasmussen i en pressemeddelelse fra Synoptik.

Synoptik i Birkerød har også ansat Anja Vodder, erfaren optiker, og Tina Vestergaard, der er ny salgsrådgiver og brillestylist i butikken.

jesl

Publiceret 09 August 2019 08:00